Jeg gik ind ad døren og tænkte ‘øv, lige om lidt er dén her følelse forbi’
Fortællinger fra en neurospicy hjerne - ADHD og autistiske træk
Spænding er min livret
Kender du dén dér følelse af højere puls? Hvor du kan mærke, at der er noget på spil. Og hvor du skal performe. Hvor du ved, at dén indsats, du skal til at lægge, vil blive det næste skridt til at nå dine mål og drømme.
Dét er noget af det fedeste, jeg ved.
Og jeg jagter følelsen, for jeg kan mærke dopaminen eksplodere i min krop.
Det er en fysisk og mental oplevelse af spænding, der får mig til at føle, at jeg er i live. Hvor mit hjerte er i brand. Hvor mine ambitioner bliver udlevet. Hvor jeg nærmest bliver fodret med dopamin. Og det er min livret. Spænding er min livret.
Kender du dét?
Dén følelse er noget af det bedste, jeg ved. Seriøst, giv mig det på dåse, og jeg vil ikke spise andet.
Superkraft
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg på Universitetet elskede at gå til eksamen. Altså seriøst. Loved it. Specielt mundtlig eksamen. Kæft, det var fedt. Jeg skulle performe, og alt andet forsvandt fra mit fokus. Der var kun dét. Og jeg kunne mærke, hvordan jeg satte hele min mentale styrke op til at skulle performe og få to dommere til at give mig en stående applaus med topkarakter. Alt andet var uambitiøst. Så jeg studerede alt, hvad jeg havde i mig for at ende ud i en finale, jeg blev helt høj af.
Finalen gav mig den vildeste spænding. Og mit dopamin-niveau steg til højder, der gav et hyperfokus, de fleste ville sukke efter til en eksamen. For det er eddermame lækkert, at min hjerne fungerer sådan. Mit hyperfokus er den vildeste superkraft, min ADHD giver mig. Shit, det er en superkraft. For jeg kan performe som ingen anden, når jeg har et mål og et fokus. Det giver mig en spænding, min hjerne vil have mere af. Min hjerne nærmest klapper i hænderne, inden jeg skal performe. Og jeg har lyst til at flyve videre på følelsen. Men den bliver ikke ved, for en eksamen har jo en ende. Sådan er det med alle finaler. De har en ende. De er jo den sidste afgørende kamp i en proces.
Mellem mig og de sidste afgørende kampe var der en dør. Altså en fysisk dør mellem eksamenlokalet og gangen med mig ventende. Og mine sidste afgørende kampe i form af eksamener på Universitetet efterlod mig altid med en bevidsthed om, at følelsen snart ville være slut…
Jeg gik ind ad døren og tænkte ‘øv, lige om lidt er dén her følelse forbi’.
God energi fra
Hvirvelvind
Disclamer: Jeg er hverken uddannet læge, psykiater eller psykolog. Jeg har en universitetsuddannelse og arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem og strategisk forretningsudvikler. Synspunkterne er mine, og jeg fortæller mine historier fra min egen synsvinkel. Jeg er sen-diagnostiseret med velkompenseret ADHD og autistiske træk (uden at være autist), og jeg har et m.e.g.a. fedt liv. Min neurospicy hjerne kommer dog med udfordringer. Og dem deler jeg ud af - samtidig med, at jeg fortæller om en superkraft, jeg ikke ville undvære.