Jeg nøjes ikke med at lave 2 liter hyldeblomstsaft.
Jeg laver tre.og.tyve. liter.
Fortællinger fra en neurospicy hjerne - ADHD og autistiske træk
Jeg har en plan, og jeg kommer ikke til at lade den ligge
Det er sommer, og hyldeblomsterne popper som små stjerner på grønne stilke. Hver gang jeg er ude, ser jeg dem. Det er som om, at verden skriger hyldeblomstsaaaaft.
Sådan er juni måned for mig.
Det er et uforløst potentiale af hjemmelavet guld. Og hvis der er noget, jeg er en sucker for, så er det noget med stemplet hjemmelavet. Den sprøde skorpe på surdejsbrød. Chokoladecookies med saltkrystaller. Pesto af friske krydderurter. Og ja, syrlig saft med en perfekt afbalanceret sødme. Det er kærlighed. Dét at gøre sig umage. Det gode liv. Ikke dét dér masseproduceredede stads fra supermarkedet. Det er kun sødt. Ingen syrlighed. Ingen balance. Og der skal være balance i en saft. Det må ikke være ultra sødt. Ikke på min vagt.
Og tilbage til de små stjerne på grønne stilke.
Hver juni er for mig mulighedernes vindue for at lave hjemmelavet hyldeblomstsaft. Og hver juni lægger jeg en plan om at lave det. Og mit hoved slapper ikke af, før jeg er i mål. Der er ingen vej tilbage.
Det er som en indre motor. Der skal ske noget. Ikke fordi, der ikke allerede sker noget. For det gør der. En masse. Men der skal ske noget mere, og jeg skal lave hyldeblomstsaft.
Min ADHD vil have handling og projekter. Og det skal være nu. Eller gerne i går. Og slet ikke i morgen.
Jeg har en plan, og jeg kommer ikke til at lade den ligge.
Go big or go home
Jeg går på hyldeblomstjagt. Og jeg har to store indkøbsposer med. For jeg skal jo ikke bare lave to liter. Det ville være det samme som at lave ingenting. Og jeg går ikke efter ingenting. Jeg går efter flere skuffer i fryseren fyldt med absurde mængder hyldeblomstsaft. At lave 2 liter ville helt ærligt føles som spild af tid. Det ville blive drukket på dét, der føles som et splitsekund, og så kan jeg jo ikke glæde mig til at få det en anden gang igen. Så der skal laves seriøse mængder, der ligger klar som ren kærlighed i fryseren.
Det er som at have fryseren fyldt med kommende gode minder. Når jeg laver børnedrinks med hyldeblomstsaft og danskvand i glas med lys, sugerør og glæde. Når jeg får gode venner på besøg og kan byde på hyldeblomst og bobler i champagneskåle. Hyldeblomstsaften symboliserer det gode liv. Og dét skal jeg have.
“… jeg skal jo ikke bare lave to liter. Det ville være det samme som at lave ingenting. Jeg går efter flere skuffer i fryseren fyldt med absurde mængder hyldeblomstsaft.”
Min ADHD griner af nuancer - den er lidt mere den sort/hvide type. Og dét betyder, at det er alt eller intet. Sådan er min neurospicy hjerne. Så jeg fylder poserne på min udflugt med hyldeblomster i mængder, kun de færreste har tålmodighed til. Men jeg er jo igang. Så hvorfor nøjes? Dét skal du ikke svare på, for det er et retorisk spørgsmål. Jeg er slet ikke interesseret i at nøjes. Jeg går efter pose og sæk. I alle livets aspekter. Og lad os snakke mere om det en anden gang. For dét er jo et helt emne for sig.
Og nu skal der laves hyldeblomstsaft. Jeg tæller hyldeblomstskærmene, så jeg ved, hvilke mængder af citroner, rørsukker og vinsyre, jeg skal bruge. Og så går jeg amok. Altså ikke amok, amok. Men igang. For saften laver jo ikke sig selv.
Spole, spole frem. Jeg er tilfreds med mængden. Det blev til 23 liter. Og det er selvfølgelig 23 liter koncentreret saft. Så den skal fortyndes med vand eller danskvand, når den skal serveres. 23 liter i drikkeklar form ville have været for uambitiøst. Jeg mener, det er jo ikke for sjov, at jeg siger ‘go big or go home’.
Jeg lægger den sidste flaske med hyldeblomstsaft i fryseren, og mit hyperfokus takker af for denne gang.
Mit hyperfokus er en drivkraft, der får de fleste til at måbe. Det er en superkraft. Men det er på samme tid en udløser til udbrændthed. For det er som en motor uden bremse. Den får mig steder hen. Helt sikkert. Og jeg når mine mål. Men jeg kommer ofte i mål fuldstændig færdig. Med behov for en pause. Og det er kun et spørgsmål om tid, før mit hyperfokus sætter mig i gear igen.
Det blev til 23 liter i år. Og næste år bliver jeg nødt til at overgå det. Det forudser jeg. For det er dopamin på flaske. Og min ADHD lever af dopamin.
Det er på én og samme tid fuldstændigt fantastisk og umådeligt udmattende.
God energi fra
Hvirvelvind
Disclamer: Jeg er hverken uddannet læge, psykiater eller psykolog. Jeg har en universitetsuddannelse og arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem og strategisk forretningsudvikler. Synspunkterne er mine, og jeg fortæller mine historier fra min egen synsvinkel. Jeg er sen-diagnostiseret med velkompenseret ADHD og autistiske træk (uden at være autist), og jeg har et m.e.g.a. fedt liv. Min neurospicy hjerne kommer dog med udfordringer. Og dem deler jeg ud af - samtidig med, at jeg fortæller om en superkraft, jeg ikke ville undvære.